Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
Egern ejby skole
Mobil menu

Kommunikation

På Ejby Skole er en af vores værdier at udvise gensidig respekt og omsorg, og nedenstående etik skal respekteres i en hver form for kommunikation.

  • Dialog mellem skole og hjem føres mellem de voksne parter og ikke gennem eleven.
  • Kommunikationen mellem elever, forældre og ansatte foregår med gensidig respekt og i et ordentligt sprog.


Dette gælder i alle fora - også i skolens Facebookgruppe – eller i andre facebookgrupper, som oprettes i forbindelse med skolen eller hvor skolen omtales.

  • Den generelle kommunikation foregår på Aula. Fælles meddelelser fra skolen kommunikeres via opslag på Aulas opslagstavle. Vigtig information lægges ud i god tid.
  • Meddelelser vedrørende den enkelte elev sker via Aulas beskedsystem.
  • Al kommunikation vedr. ugeplan og elevens læring sker gennem Min Uddannelse.
  • Ved bekymringer, problemer eller lignende, er det den personlige samtale som anvendes. Såvel skole som hjemmet har i givet fald ansvaret for at tage initiativ til en samtale.


For at sikre at alle har en fælles forståelse af brugen af kommunikationsformer, henstiller vi til følgende sondring:
Aula benyttes til:

  • Korte beskeder – informative.
  • Skolerelateret information – ikke til debatter.
  • Anmodning om telefonisk kontakt.
  • Anmodning om fritagelse for undervisning.
  • Til/frameldinger.


Telefonisk henvendelse benyttes efter aftale ved:

  • Kort afklaring om tidligere henvendelse/sag/problemstilling.
  • Akutte beskeder kan gives telefonisk via skolens kontor.
  • Det er muligt at kontakte skolen via Aula for en telefonisk kontakt fra læreren.


Personlig samtale benyttes til:

  • Information (forældremøde).
  • Velkomst til nye elever/forældre.
  • Evaluering.
  • Handleplan.
  • Konfliktløsning.


Hvis forældre i øvrigt vil i kontakt med en lærer eller pædagog, skriver forældrene på Aula. Der kan forventes et svar inden for 48 timer – enten som svar, eller som besked om et senere svartidspunkt, hvis der ikke umiddelbart kan gives et rimeligt svar.
Det forventes at hjemmet holder sig orienteret på Aula, og at der svares på skolens henvendelser inden for 48 timer.
Kommunikationsformen mellem skolen og den enkelte elev afstemmes mellem lærerteam og forældre i de enkelte klasser på forældremøderne.
Kommunikation vedrørende konflikter eller sygdom, som er opstået i løbet af dagen, sker altid gennem en primærlærer/pædagog på skolen.
Ved akut behov for kontakt fra hjemmet uden for pauserne, kontaktes skolens kontor.

Min Uddannelse
Al kommunikation omkring undervisningen og elevens læring foregår på Min Uddannelse. Her ligger ugeplan med ugenoter, forløb og opgaver som udgangspunkt klar forud for ugen. Ændringer og tilføjelser til ugeplanen aftales med eleverne i klassen. Min Uddannelse er først og fremmest et kommunikationsværktøj mellem lærer og elev, men dette kræver i de yngste klasser også forældrenes opmærksomhed og støtte ift. ugens gang. Fra mellemtrinnet kan det forventes, at eleverne selv er i stand til at holde sig orienteret for så vidt kommunikation om undervisningen, hvilket skolens digitaliseringsstrategi understøtter.
Derudover kan Min Uddannelse bruges til evaluering og feedback af konkrete opgaver, portefølje, læringsmål, alsidig udvikling, noter fra skole/hjem-samtaler og fraværsstatistik.