Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
Egern ejby skole
Mobil menu

Kontaktforældre

Alle klasser på Ejby skole skal have en gruppe kontaktforældre. I kontaktforældregruppen sidder 3-5 kontaktforældre og primærlæreren.
Gruppen etableres hvert år ved det førstkommende forældremøde.
 

Formålet med kontaktforældregruppen er:

  • At fremme dialogen mellem forældre og lærere i den enkelte klasse.
  • At styrke klassens trivsel, fællesskab og samarbejde
  • At fremme fællesskabet i klassens forældregruppe
  • At styrke dialogen mellem skolens klasser, skolebestyrelsen og skolens ledelse


Kontaktforældrenes opgaver:

  • At planlægge og afholde forældremøder herunder at sørge for, at vigtige emner og problemstillinger kommer med på forældremødernes dagsordener.
  • At formidle referat af aftaler til forældremøder.
  • At formidle emner til diskussion i skolebestyrelsen, og emner fra skolebestyrelsen til diskussion i klassens forældregruppe.
  • At tage initiativer til sociale arrangementer, uden for skoletiden – kan afholdes med og uden lærere/pædagoger.
  • At tage imod nye forældre og børn i klassen.
  • At medinddrage eleverne i sociale arrangementer.
  • At være tovholder for forældreaftaler ved forældremøder, vedrørende:
    • Fødselsdage
    • Idéer til sociale arrangementer (elevernes idéer)
    • Legeaftaler såsom ”hjem til hvem”
    • Aftale om kontakt mellem forældre, eks. ved konflikter
    • Den gode tone mellem børn og forældre
    • Konkrete aftaler vedr. fester, brug af sociale medier, alkoholregler, klassekasse etc.
       

Når kontaktforældrene er fundet, indskrives de på Aula, sådan at det er synligt for alle, hvem der er kontaktforældre i de pågældende klasser.